Suspicious Minds og Ever fallen in love....

I 1985 sender engelske Fine Young Cannibals deres selvbetitlede debutalbum på gaden. Et album, jeg fortsat tæller blandt de 10 bedste debutalbums nogensinde. Især i hjemlandet får bandet megen opmærksomhed, mens det her i andedammen bliver til en smule airplay. Det ændrer sig så 3 år efter, hvor de grovhitter med She drives med crazy - også her i Danmark.

Men for at vende tilbage til debuten - materialet er primært deres eget, men de tager også favntag med Elvis-klassikeren Suspicious Minds. Det kunne tendere overmod at gøre dette, men de slipper af sted med det. Endda rigtigt godt af sted. Og den selvtillid, de gik til opgaven med, viser sig at være berettiget. De er meget tro mod originalen - det skal du også være, når du bevæger dig ind i "the land of The King" - men presser den samtidig ned i deres egen skabelon bestående af ska, new romance, soul og firserpop. Resultatet kan høres nedenfor:

Det er så ikke den eneste coverversion, de når at lave. Året efter indspiller de til filmen Something Wild Ever fallen in love, der oprindeligt er indspillet af punk/new wave-bandet Buzzcocks. En version, der i øvrigt lærer mig Buzzcocks at kende, og de er den dag i dag et band, jeg fortsat sætter pris på at høre.

Originalen er hæsblæsende, mens Fine Young Cannibals skruer det gevaldigt ned, og Roland Gifts særegne stemme trækkes helt frem i lydbilledet. Skabelonen er fortsat den samme fra debuten, men varsler også den mere poppede retning, der så folder sig ud på 88-albummet, The Raw and the cooked. Deres version er dog forrygende og kan høres lige her: