Der er umiddelbart milevidt fra Everly Brothers´ lækre vokalharmonier på originalversionen: http://www.youtube.com/watch?v=-5iJMfwwheY
til Stina Nordenstams nedbarberede, hviskende, foruroligende versionering på coverpladen, "People are strange", fra 1998 - den bedste coverplade, jeg kender til:
http://www.youtube.com/watch?v=zMvWUftjTwI
Nummeret, som måske er mere kendt med Roy Orbisons eminente vokal, har, som jeg hører det, allerede i udlægget en undertone af fortabelse og uafrystelig melankoli (som flere Everly Brothers-numre, eks. Bye Bye Love), hvor ordene måske skal tages mere bogstaveligt end man umiddelbart tror. Denne tone forløses forbilledligt i Stina Nordenstams version, hvor man ikke er i tvivl om, at titlens erkendelse ikke nødvendigvis kommer fra hylden med kedelige klichéer og billige bonmots.
Some fools rave of happiness
Blissfullness
Togetherness
Some fools fool themselves I guess
But they're not fooling me
Ingen kommentarer:
Send en kommentar