lørdag den 19. maj 2012

Hey hey, my my (Into the black)

Et af de mest imødesete albums her på matriklen er p.t. det kommende med Chromatics. Jeg kender ikke meget til bandet, men Jens Unmack har på sin blog flere gange skrevet om dem og linket til sange, og det har lydt mere end lovende!

Anden single er nu på gaden, og her prøver de kræfter med selveste Neil Young - og slipper djævelsk godt fra det!

Hey hey, my my (Into the black) er den sang, der for alvor overbeviste mig om Neil Youngs kvaliteter, og er den dag i dag fortsat én af min absolutte favoritter - fra Young, men også generelt set. Og enhver fortolkning af den, ville i mine ører være at betegne som helligbrøde!

Lige indtil i dag, hvor jeg ser, at Unmack linker til Chromatics' version/fortolkning af sangen. Tempoet er trukket endnu længere ned og sangen er båret ind i det drømmende musikunivers, der vist er kendetegnende for bandet. Men samtidig er den skæbnesvangre tone fra originalen bevaret, og skulle tv-serien Twin Peaks laves i dag, ville David Lynch utvivlsomt inkludere deres udgave i lydsporet.

Nå, der kunne skrives meget mere om sangen, for der er tale om én af de bedste coverversioner, jeg nogensinde har hørt - jeg er dog opmærksom på, at jeg er farvet af, at der er tale om en absolut yndlingssang! Men vurdér selv:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar