Some velvet morning

I begyndelsen af 90'erne fanger det engelske band, Slowdive, mig temmeligt meget. Deres drømmende musik og brede musikflader, der også går under den noget latterlige betegnelse shoegazing, rammer durkt ned i min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag. Og er den dag i dag fortsat blandt mine personlige musikfavoritter.

De når at udgive 3 egentlige studiealbums, primært med eget materiale. Men på den fabelagtige Souvlaki (i 2CD-versionen) er der også deres version af Lee Hazlewood og Nancy Sinatras fremragende Some velvet morning.

Øvelsen er på sin vis meget oplagt. Neil Halstead har samme tilbagelænede måde at synge på som Lee Hazlewood, og i Rachel Goswell har bandet en engleblid stemme, der på Some velvet morning (og mange andre sange) står som en fin og smuk konstrast til Halsteads - ligesom Sinatra gjorde til Hazlewood. Slowdive gør nummeret til sit, med de karakteristiske guitarklange og lydflader, og den dag i dag holder jeg fortsat mere af deres udgave end originalen - det siger ikke så lidt, for originalen er fremragende. Men her er Slowdives bud: