Forholdsvis tidligt i karrieren udsendte Nick Cave & The Bad Seeds albummet Kicking against the pricks - en lp udelukkende med coverversioner. På daværende tidspunkt var jeg vist mest til Duran Duran. Men da jeg nogle år senere blev tændt den sorte firsermusik var Nick Cave en uomgængelig figur. Jeg lånte Kicking against the pricks på Hilerød Bibliotek omkring 1991, og jeg blev straks begejstret for pladen. Der var et par velkendte numre som Hey Joe (i en mildest talt anderledes version) og All tomorrows parties. Men de øvrige numre var ukendte for mig.
Ift. hvad Cave havde udgivet inden var der tale om et afdæmpet og tilgængeligt udtryk. Min yndlingssang fra albummet var, og er SLEEPING ANNALEAH, der lyder som en blanding af en popschlager og en sømandsvise. Sangen er oprindeligt inspillet af Tom Jones med titlen WEEPING ANNALEAH.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar