http://www.youtube.com/watch?v=W97TF9PCKWg
Det er svært at finde et objektivt vurderingskriterie for patos i rockmusik - og i musik generelt. F.eks. er Sisters of Mercy bl.a. fantastiske i kraft af den fuldkommen overgearede patos, der potenserer og intensiverer deres udtryk.
Rolling Stones opererer, som jeg ser det, med en patos, der er rundet af et forlængst overstået oprør mod en autoritær elite, som de måske i mellemtiden selv er blevet en integreret del af?
Cat Powers patos er mere low-key og internaliseret og appellerer ofte til mindre udadreagerende individer (´we can all be free/maybe not with words/maybe not with a look/but with your mind´ - Maybe Not fra "You are free"-pladen).
Denne udgave af ´Satisfaction´ fra det sublime "Covers"-album er næppe et forsøg på at sterilisere den testosteronpumpende original, men mere et forsøg udi at forstå og opleve nummeret ud fra en anden patosform, et andet receptionstempo, hvilket giver nummeret en helt anden appel. Og kanske nye betydninger?
Hvorom alting er: Man bliver mere opmærksom på teksten, hvilket ikke er det værste, der kunne ske. Om der er tale om re- eller dekonstruktion vil jeg lade være op til hiin enkeltes subjektive vurdering at afgøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar