torsdag den 2. februar 2012

Jeg kan, uanset hvor meget jeg vrider min hjerne, ikke komme i tanke om at Love Shop skulle have lavet andre coverversioner end deres udgave af Gasolin's "Langebro, og selvom fortolkningen er ganske fin, så er den ikke heller ikke så spændende, at det er nødvendigt, at kaste ord efter den. Love Shop er til gengæld blevet fortolket, og her er det debutsinglen "En Nat Bliver Det Sommer", der har været favoritten. Peter Belli har været dér, Julie Rugaard fra Blå Øjne sidder vist stadig i spjældet for at have forsøgt at slå den ihjel, og så var der Blazing Eternity.

For små ti år siden udsendte gruppen pladen "A World To Drown In" og som sidste nummer på den dukkede "En Nat Bliver Det Sommer Op". Jeg har i tidernes morgen skrevet en artikel om nummeret, hvor forsanger i Blazing Eternity Peter Mesnickow udtalte følgende “Vi er alle i bandet særdeles fascineret af Love Shops univers – musikalsk såvel som lyrisk. Samtidig mener vi, at de er et alt for undervurderet band, og vi ønskede på sær vis at give dem “credit,” men også for at høre hvad vi kunne få ud af et Love Shop-nummer. Der er en særlig melankolsk stemning over deres musik, som vi også kan finde i vores egen musik. Oprindeligt var det aftalt, at vi skulle indspille Vi blinker så hurtigt vi kan fra Go!, men det ville bare ikke rigtigt fungere. Vi blev så enige om En nat bliver det sommer, da det er et nummer vi allesammen har et eller andet specielt forhold til. Stemningen i nummeret er sublim, og den nærmest længselsfulde tusmørke-romantiske og bittersøde atmosfære passede særdeles godt ind i vores eget univers. Teksten er samtidig et smukt stykke lyrik.

Det ville være løgn, at sige, at Blazing Eternitys udgave er ældet med ynde, den giver dog stadig baghjul til både Belli og Blå Øjne.

Blazing Eternity "En Nat Bliver Det Sommer"

1 kommentar:

  1. JEG kaster meget gerne ord efter Love Shops udgave af "Langebro". Watch me ;-)

    SvarSlet