Dette indlæg er egentlig snyd, hvis vores koncept da er at få fokus på coverversionen. For her vil jeg komme med et eksempel på en originalversion der IKKE kan overgås. Det drejer sig om Smokey Robinson & The Miracles "The tracks of my tears". Det er en Motwovn-klassiker, der er helt igennem perfekt sunget, arrangeret og udført. Motown soulpop er jo nem at holde af, men selv om du måske alligevel ikke er den store Motown-fan, så LYT her og nyd 3 miutters perfekt pop.
Et hurtigt Wikipedia-opslag viser, at utallige kunstnere gennem årene har kastet sig ud på dybt vand og forsøgt sig med en version af sangen. Personligt har jeg hørt Bryan Ferrys fortolkning nogen gange. Men selv om jeg holder meget af Bryan Ferry (og mon ikke vi kommer til at høre mere til ham her på siden), kommer han slet ikke nærheden af originalversionen, ikke mindst fordi Ferrys arrangement falder helt igennem. Lyt selv med HER. Men han har jo heldigvis leveret så meget andet godt...
Hej Jens. Fin sang. Men prøv at være lidt mere anmelderagtig næste gange: Hvor er den gode gamle Jens K der kunne slynge sig om med fraser som "minimal hard core techno." Skru op for fraserne og prosaen, dude. Du er skide god til det og det gør det endnu mere fedt at læse om et nummer, hvis man får noget mere litterær argumentation og analyse med end "nyd 3 miutters perfekt pop". Tag det som en værdig kritik fra en mand der nyder denne blogs eksistens og formål.
SvarSletmange tak, det hele kan ikke være lige skarpt. En del af bloguniverset er, at der skal produceres indlæg! Og i øvrigt er ordet "nyd" ingenlunde tilfældigt valgt. Man kan godt holde af en sang, uden at man forbinder lytningen med nydelse.
SvarSlet