Da Omslagsudgaver for nogle dage siden blev lagt i støbeskeen besluttede jeg, at min første post skulle være et nummer, jeg selv havde "sunget". Og det skete i begyndelsen af 90'erne, hvor karaoke også var kommet til provinsen, og hvor jeg sammen med min gode ven, Leon, fremførte Dolly Parton-klassikeren Jolene - i en Jack Daniels-brandert og i Sisters of mercy's udgave.
Første gang, jeg hørte deres udgave var på en bootleg, jeg ikke længere husker navnet på. Og vi blev blæst omkuld. Tiden var goth, surmuleri og sortklædt, og forsangeren Andrew Eldritch var sammen med Carl McCoy fra de beslægtede Fields of the Nephilim, tidens store helte - på min matrikel. Desperationen hang i Eldritchs stemme og nummeret blev afleveret, som havde bandet selv lavet det.
Når jeg hører det i dag, er det meget tidstypisk og tidens tand klæder det ikke helt. Måske er det bare mig, der er vokset fra det. Men originalen og andre versioner synes en kende bedre, også i dag, men modigt af Sisters of mercy at give sig i lag med denne klassiker. Lyt selv med.....:
With love:
SvarSlethttp://newmusicunited.com/2012/01/27/strawberry-switchblade-jolene-1985/
Enig i, at netop den udgave er fremragende. Og et af de numre, der er forsvundet med tiden - tak for reminderen
SvarSlet