Jeg har her tidligere skrevet om en coverversion lavet af Sisters of mercy. Men der var her tale om én, der blev spillet til koncerter og optrådte på diverse bootlegs. Men i 1987/88 smider de singlen Dominion på gaden, og på b-siden optræder Emma. En midt-70'er-sang, der oprindeligt blev udgivet af Hot Chocolate. Et band, der fortsat i min optik står for den lidt for sødmefulde og letbenede soul-disco, og konstrasten mellem Errol Browns halvpinlige forsøg på at lyde som Marvin Gaye og Otis Redding, og så Andrew Eldritchs afgrundsdybe stemme, kunne næppe være større.
I den musikalske grundtone læner Sisters of mercy sig op af forlægget, men gør også nummeret til sit eget - Sisters of mercy-classic, med tunge basgange, trommemaskine og en mur af storladne guitarer. Og samtidig giver Eldritch den meget tragiske og sørgmodige tekst den troværdighed og ægthed, som originalen ikke var i nærheden af at have.
Alt i alt et god eksempel på, at coverversionen kan være bedre en originalen, men som altid afhænger det også af ørene, der lytter. Men uden flere omsvøb, her er Sisters of mercy's udgave af Emma:
Da Omslagsudgaver for nogle dage siden blev lagt i støbeskeen besluttede jeg, at min første post skulle være et nummer, jeg selv havde "sunget". Og det skete i begyndelsen af 90'erne, hvor karaoke også var kommet til provinsen, og hvor jeg sammen med min gode ven, Leon, fremførte Dolly Parton-klassikeren Jolene - i en Jack Daniels-brandert og i Sisters of mercy's udgave.
Første gang, jeg hørte deres udgave var på en bootleg, jeg ikke længere husker navnet på. Og vi blev blæst omkuld. Tiden var goth, surmuleri og sortklædt, og forsangeren Andrew Eldritch var sammen med Carl McCoy fra de beslægtede Fields of the Nephilim, tidens store helte - på min matrikel. Desperationen hang i Eldritchs stemme og nummeret blev afleveret, som havde bandet selv lavet det.
Når jeg hører det i dag, er det meget tidstypisk og tidens tand klæder det ikke helt. Måske er det bare mig, der er vokset fra det. Men originalen og andre versioner synes en kende bedre, også i dag, men modigt af Sisters of mercy at give sig i lag med denne klassiker. Lyt selv med.....:
