Mark Linkous & Thom Yorke - Wish You Were Here

....Thom Yorke med over telefonen. Et klassisk nummer. En rasende smuk version.

Stop me if you think you've heard this one before

Selv om stot set intet er så helligt for mig, som det engang var, anså jeg det alligevel som lettere blasfemisk, da jeg første gang hørte den engelske dj, producer m.m. Mark Ronsons livtag med et af mine absolut all-time Smiths-favoritter STOP ME IF YOU THINK YOU'VE HEARD THIS ONE BEFORE . The Smiths udsat for soulfraseringer og hiphopbeats, det var lige en tand for hård kost for undertegnede.
Men efter et par års tilvænning er jeg blevet ret glad for versionen. Kom faktisk i tanke om den ifm. læsning og lytning af indlægget om Fine Young Cannibals, der også - i mine ører - er en vellykket soulificering af en klassiker.
Som bonusinfo skal det nævnes, at det er en gut ved navn Daniel Merriweather, der lægger vokal til. Han havde for ca. 3 år siden et pænt med nummeret Change, der er en gang gedigene soulpop med lidt rap indeover. Men det er jo en hel anden historie.

Tindersticks - Here (Live)

Ikke så mange ord, men en smuk, smuk udgave af Pavement nummeret "Here" - den får omend mere patos og gnist af at komme i hænderne på Stuart Stables og co....

Suspicious Minds og Ever fallen in love....

I 1985 sender engelske Fine Young Cannibals deres selvbetitlede debutalbum på gaden. Et album, jeg fortsat tæller blandt de 10 bedste debutalbums nogensinde. Især i hjemlandet får bandet megen opmærksomhed, mens det her i andedammen bliver til en smule airplay. Det ændrer sig så 3 år efter, hvor de grovhitter med She drives med crazy - også her i Danmark.

Men for at vende tilbage til debuten - materialet er primært deres eget, men de tager også favntag med Elvis-klassikeren Suspicious Minds. Det kunne tendere overmod at gøre dette, men de slipper af sted med det. Endda rigtigt godt af sted. Og den selvtillid, de gik til opgaven med, viser sig at være berettiget. De er meget tro mod originalen - det skal du også være, når du bevæger dig ind i "the land of The King" - men presser den samtidig ned i deres egen skabelon bestående af ska, new romance, soul og firserpop. Resultatet kan høres nedenfor:

Det er så ikke den eneste coverversion, de når at lave. Året efter indspiller de til filmen Something Wild Ever fallen in love, der oprindeligt er indspillet af punk/new wave-bandet Buzzcocks. En version, der i øvrigt lærer mig Buzzcocks at kende, og de er den dag i dag et band, jeg fortsat sætter pris på at høre.

Originalen er hæsblæsende, mens Fine Young Cannibals skruer det gevaldigt ned, og Roland Gifts særegne stemme trækkes helt frem i lydbilledet. Skabelonen er fortsat den samme fra debuten, men varsler også den mere poppede retning, der så folder sig ud på 88-albummet, The Raw and the cooked. Deres version er dog forrygende og kan høres lige her:

Love Hurts

Der er umiddelbart milevidt fra Everly Brothers´ lækre vokalharmonier på originalversionen: http://www.youtube.com/watch?v=-5iJMfwwheY

til Stina Nordenstams nedbarberede, hviskende, foruroligende versionering på coverpladen, "People are strange", fra 1998 - den bedste coverplade, jeg kender til:

http://www.youtube.com/watch?v=zMvWUftjTwI

Nummeret, som måske er mere kendt med Roy Orbisons eminente vokal, har, som jeg hører det, allerede i udlægget en undertone af fortabelse og uafrystelig melankoli (som flere Everly Brothers-numre, eks. Bye Bye Love), hvor ordene måske skal tages mere bogstaveligt end man umiddelbart tror. Denne tone forløses forbilledligt i Stina Nordenstams version, hvor man ikke er i tvivl om, at titlens erkendelse ikke nødvendigvis kommer fra hylden med kedelige klichéer og billige bonmots.

Some fools rave of happiness
Blissfullness
Togetherness
Some fools fool themselves I guess
But they're not fooling me

For mig er dette originalen, og for mig er Flying Pickets udgave af "Only You" et af de oplagte valg når soundtracket til min barndom en dag skal skrues sammen. Det er et nummer, der helt klart gør sig bedst uden video. De bakkenbartforskrækkede bør under alle omstændigheder ikke klikke sig ind. Flying Pickets var one hit wonders, og forlængst glemt, men skal da huskes for at at acapella-genren med et andet eftermæle end eksempelvis Basix gør. I dag er (retfærdigvis) Yazoo, der huskes. Måske ikke lige for den her, men så så meget andet godt.

Flying Pickets "Only You"

Originalen er fantastisk, The Primitives "Crash" er et af de numre man med stor glæde husker så snart man hører det, men så ellers glemmer alt om. I forbindelse med at Belle & Sebastian er kuratorer på endnu en udgave af opsamlingsserien "Late Night Tales" har de kastet sig over ovennævnte nummer og sluppet loungehestene løs. Videoen minder mig  af en eller grund om Blurs "Coffee & TV", men gengivelsen når ikke originalen til sokkeholderne, der er dog point for et frisk forsøg på at pille ved det perfekte.

Belle & Sebastian "Crash"