Viser opslag med etiketten Neil Young. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Neil Young. Vis alle opslag

lørdag den 19. maj 2012

Hey hey, my my (Into the black)

Et af de mest imødesete albums her på matriklen er p.t. det kommende med Chromatics. Jeg kender ikke meget til bandet, men Jens Unmack har på sin blog flere gange skrevet om dem og linket til sange, og det har lydt mere end lovende!

Anden single er nu på gaden, og her prøver de kræfter med selveste Neil Young - og slipper djævelsk godt fra det!

Hey hey, my my (Into the black) er den sang, der for alvor overbeviste mig om Neil Youngs kvaliteter, og er den dag i dag fortsat én af min absolutte favoritter - fra Young, men også generelt set. Og enhver fortolkning af den, ville i mine ører være at betegne som helligbrøde!

Lige indtil i dag, hvor jeg ser, at Unmack linker til Chromatics' version/fortolkning af sangen. Tempoet er trukket endnu længere ned og sangen er båret ind i det drømmende musikunivers, der vist er kendetegnende for bandet. Men samtidig er den skæbnesvangre tone fra originalen bevaret, og skulle tv-serien Twin Peaks laves i dag, ville David Lynch utvivlsomt inkludere deres udgave i lydsporet.

Nå, der kunne skrives meget mere om sangen, for der er tale om én af de bedste coverversioner, jeg nogensinde har hørt - jeg er dog opmærksom på, at jeg er farvet af, at der er tale om en absolut yndlingssang! Men vurdér selv:

mandag den 20. februar 2012

Neil Young revisited

Her på matriklen bliver det nærmest opfattet som blasfemi, når andre kunstnere kaster sig ud i fortolkninger af Neil Youngs sange. Det har dog ikke afholdt nogen fra at gøre det! Nogle med større held end andre.

Men - to bands får tilgivelse for deres forsøg. Også fordi, det er to bands, jeg enten har lyttet meget til tidligere eller fortsat lytter meget til.

I førstnævnte kategori hører engelske The Mission til. I 1987 udgiver de albummet The First Chapter, der rummer en række af bandets første singler, b-sider med videre. Iblandt disse er Youngs majæstetiske Like a hurricane. Bandets udgave er faktisk første gang, jeg hører dette nummer, og hvor Young bliver mere præsent end vag omtale i diverse musikblade. Jeg hylder i dag selvsagt originalen i langt højere grad end Missions eller for den sags skyld andres forsøg med den, men Mission formår at ramme sangen og teksten ind i deres eget univers - på plade og live. Og her 25 år efter, kan de fortsat være tilfredse med forsøget. Lyt selv her.

Like a hurricane er i al sin storhed og desperation selvsagt en signatursang for Young. En anden er Only love can break your heart. I 1990 single-debuterer de meget fine Saint Etienne, og det er med netop deres udgave af Only love can break your heart. Og med Moira Lambert på vokal frem for det senere permanente medlem, Sarah Cracknell. Versionen ligger tæt op af originalen, men tilført de elektroniske dyder, bandet sidenhen læner sig op af og forfiner til perfektion. Og opdaterer originalen til en meget fængende version. Lyt selv her.