Wonderful life

I sommeren 1987 storhitter den engelske sanger, Black, med singlen Wonderful life. Et skarpt skåret popnummer, der rammer såvel poptøserne som unge mænd i lange sorte frakker og som lytter til Depeche Mode, Cure og Smiths - jeg var selv i sidste kategori!

Wonderful life er en break-up sang, med en kuldslået og rammende sarkastisk undertone, og sangen er ledsaget af én af den tids bedste videoer.

Sangen er langtidsholdbar - og holder den dag i dag - men de senere år har jeg kun hørt den i forbindelse med Nephews koncerter, hvor den er spillet enten som intro eller outro, ligesom bandet selv inkluderede den i deres sæt, da de for 2-3 år siden spillede på Gimle.

Og forleden, da jeg besøgte én af mine venner, Michael, hørte jeg den igen. Dog ikke i original versionen, men i en version med Tom Collins (Editors) og Andy Burrows (Razorlight) fra deres 2011-julealbum, Funny Looking Angels.

Originalen er fortsat bedst, men Collins' mørke og melankolske stemme står smukt til teksten og musikken, og samtidig med, at de er meget tro mod forlægget, gør de også nummeret til deres eget.

Lyt med og vurder selv:

Og her i en live-udgave:

Jacky

Jeg kender ikke vildt meget til den franskssyngende, belgiske sanger Jaques Brel, men for nogle måneder siden gæstede den gode Jim Q. Holm (musikbooker, West Ham og FCK-fan m.m.) radioprogrammet Mod Strømmen (Christiania-kanal) og spillede bl.a. et par Brel-numre, og det gav mig i den grad lyst til at høre mere. Indtil da havde jeg stort set kun kendt JACKY.  Denne sang bliver fortolket (i engelsk oversættelse) af to sangere, jeg sætter meget højt. Nemlig Scott Walker og Marc Almond.  Scott Walkers version kan høres HER. Og selv om jeg ikke er i tvivl om at Marc Almond kender Brels originalversion, ligger hans version sig tæt på af Walkers.
For er par år siden så jeg Marc Almond optræde i Århus. Der var højst et par hundrede til stede i et halvtomt Voxhall, men Marc Almond gav sig 100% og i min bog var Jacky et af koncertens højdepunkter. HER er en hæderlig amatøroptagelse fra samme tour.

Lil' Johnnys mund

Peter og Henrik Olesen gør sig i dag i De efterladte henholdsvis som Ukendt under andet navn. Men inden da, spillede de to brødre sammen i blandt andet Greene og Olesen-Olesen.

I årene i Greene udsender de cover-versioner af Sort Sols White Shirt og Kraftwerks The Model, mens de som Olesen-Olesen holder sig til eget materiale. Men dog ikke i live-sammenhæng, hvor blandt andet Røde Mors Lil' Johnnys mund undervejs er en del af repetoiret. Og det på fineste vis.

Røde Mor har aldrig sagt mig det store og jeg kommer ikke op af stolen, når jeg hører originalen. Men det gjorde jeg, når Olesen-Olesen spillede den til de utal af koncerter, jeg rendte til med dem, og gør det igen, når jeg hører nedenstående optagelse fra Hald Hovedgaard.

Men vurder selv....

I starten af dette årtusinde leverede Pulp det der desværre blev deres sidste album (desværre fordi de skulle være stoppet mens legen var god). På "We Love Life" finder man "Bad Cover Version", hvis video var en underholdende overflod af falske kendisser, og klart værd at se, hvis man ikke er bekendt med den. Mere vigtigt er det, at b-siderne på singlen var dels Nick Caves version "Disco 2000", blottet for alt det der gjorde den en popbasker af rang, men i stedet blotlagt som en Nick Cave classic, og Roisin Murphys noget mere forglemmelige take på "Sorted for E's & Wizz". Det er svært ikke at elske Pulp for at gøre det muligt, og Nick Cave for at gøre det, når man hørt "Disco 2000" i denne udgave.

Nick Cave "Disco 2000"

Roisin Murphy "Sorted for E's & Wizz"

Spain er albumaktuelle igen efter alt for mange års fravær, og Spain lagde vejen forbi de danske breddegrader for ganske nylig uden at alt for mange gav dem den fortjente opmærksomhed. På deres tour rundt i Europa har de spillet debutalbummet "Blue Moods of Spain" i fuld længde, og "Spiritual", svanesangen fra det album, er nok det meste kendte nummer fra gruppen. Ikke fordi gruppens egen udgave har gjort noget særligt, men Johnny Cash valgte at inkludere nummeret på "Unchained" og ophøjede nummeret til dundergospel af den fineste slags. Andre har siden gjort deres for at gøre nummeret deres eget, og det er lykkedes hver gang - nogle ting kan man åbenbart ikke fucke op.

Johnny Cash "Spiritual"

Midnight Choir "Spiritual"

Soulsavers with Mark Lanegan "Spiritual"

Ziggy Stardust

I min gymnasieklikkes jagt på sort (nej, ikke soul) musik stødte vi naturligvis på et tidspunkt på det engelske postpunk band Bauhaus. Jeg blev aldrig megafan, men kan i dag godt lide dem i små mængder. Bauhaus indspillede en håndfuld ret forrygende coverversioner. Og i anledning af 40-års dagen for udgivelsen af David Bowies Ziggy Stardust-album, er det på sin plads at høre Bauhaus version af TITELNUMMERET.

Cry, cry, cry

I anledning af at Nikolaj Nørlund i dag er blevet ufrivilligt midtpunkt i en historie (der vist ikke er så pokkers meget kød på) om inhabilitet, kommer her hans version af Johnny Cash's Cry, cry, cry.