London Calling

Til sommer spiller Bruce Springsteen på årets Roskilde. En koncert, der meget vel kan gå hen at blive én af tidernes største koncerter på festivalen.

Det er alt, alt for tidligt at gisne om, hvad han vil spille - vi ved kun, at han vil spille i lang tid! - og at gisne om dette, er skønne spildte kræfter, for han har på de senere års turneer konstant skiftet ud i sin sætliste, hvor uforudsigelighed har været omdrejningspunktet.

Og der var næppe mange af dem, der i 2009 var troppet op i Londons Hyde Park, der havde tænkt "Springsteen indleder sgu med The Clash's London Calling". Men det gjorde han! En øvelse, der nærmest ville tendere blasfemi - en amerikaner spiller én af de mest ærkebritiske sange fra et ærkebritisk band! Men han slap af sted med det - fordi, han var tro mod forlægget og fordi, han på mange måder er én af de få kunstnere, der nærmest legemliggør troværdighed. Nummeret kan høres nedenfor. Jeg foretrækker fortsat originalen, men Springsteens version ER forrygende:

Om han til sommer laver samme finte, har jeg ingen anelse om! Det må tiden vise.....